Virksomhedsskatteordningen for selvstændige erhvervsdrivende

Driver du selvstændig virksomhed eller udlejer du fast ejendom, herunder udlejning af fast ejendom til f.eks. børn (forældrelejligheder), kan du med stor sandsynlighed spare penge i skat ved at anvende virksomhedsskatteordningen.

Virksomhedsskatteordningen (VSO) udgør et af tre mulige regelsæt, som den selvstændige erhvervsdrivende hvert år kan vælge imellem. De øvrige muligheder er personskattelovens regler og kapitalafkastordningen.

Selvom VSO kan virke uigennemskuelig, hører VSO faktisk til i den gruppe af skatteregler, som lemper skatten på erhvervsindkomst. rgd revision har gennem årene opnået stor erfaring og ekspertise i, at anvende virksomhedsordningen for selvstændige erhvervsdrivende til glæde for vores kunder.

Du afgør selv, hvor længe du ønsker at anvende VSO. Der er kun krav om, at du skal drive en form for selvstændig virksomhed. Der er ikke krav om, at det er samme virksomhed, du driver gennem alle årene. Hvis du driver flere virksomheder, er det alle virksomheder, der indgår i samme virksomhedsordning, idet du kun kan have én virksomhedsordning, uanset antallet af virksomheder du driver/ejer.

Anvendelse af virksomhedsordningen stiller dog nogle få, men væsentlige krav, som skal være opfyldt, herunder, at der er en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og privatøkonomien.

……….
Ved anvendelse af virksomhedsordningen opnår du mulighed for:
Fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

Beskatning af en del af virksomhedens overskud som kapitalindkomst i stedet for som personlig indkomst (forskel i skatteprocent udgør op til 30 %)

Foreløbig skat på 25 % af den del af virksomhedens overskud, som ikke hæves.

Herudover kan der opnås skattebesparelser ved at kombinere VSO med andre regelsæt i skattelovgivningen, f.eks.:

  • Forskellige muligheder for fradrag og beskatning af omkostninger vedrørende person- og varebiler med privat anvendelse.
  • Etablerings- og iværksætterkontoanvendelse i forbindelse med virksomhedens opstartsfase og efterfølgende 4 år.
  • Lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
  • Ægtefællebeskatning.


Du kan med fordel kontakte rgd revision, før du etablerer egen virksomhed. Der kan nemlig være en række forhold, som med fordel kan disponeres forinden eller i forbindelse med opstart af din virksomhed.

Hos rgd revision sætter vi dig og din virksomhed i centrum og finder individuelle løsninger, som er tilpasset dine behov, ønsker og muligheder.

Ring og få en uforpligtigende snak med os om dine ønsker og behov.

DOWNLOAD PRODUKTARK

- Selvstændige erhvervsdrivende