CV og relevante bilag

Et godt cv giver et klart overblik over, hvad du har lavet og hvornår. Det er kort (1-1,5 side) og indeholder kun relevant information i forhold til det job, som du søger. Gå det igennem hver gang du søger et nyt job. Det er stillet op kronologisk, så de nyeste ting står først, og er typisk inddelt i:

  • Personlige oplysninger
  • Uddannelse
  • Erhvervserfaring (studiejobs)
  • Sproglige kvalifikationer
  • IT-kendskab
  • Fritidsinteresser og hobbies.

 

Ud for hvert punkt under erhvervserfaring og uddannelse kan du kort beskrive dine arbejdsopgaver eller fag, samt hvad de har givet dig f.eks.:

  • Uniceff: Studentermedhjælp 2004-2007 (12 timer om ugen)
  • Arbejdsopgaver: Receptionist, elektronisk arkivering, opstilling af breve og korekturlæsning.
  • Udbytte: samarbejde med forskellige mennesker, erfaring med kommunikation.

 

Når du søger ind som trainee, bedes du vedlægge:

  • Eksamensbevis fra Studentereksamen/Eksamensbevis fra HHX – med matematik på mindst B-niveau.
  • Eksamensbevis fra HA, HD, Cand.merc.aud. – eller udskrift af de karakterer, du har opnået til dato.
  • Eventuelt udtalelser og referencer.