Undgå uberettiget kontrolgebyr
Anvend TastSelv kode til indtastning af selvangivelser for selskaber.
Der er desværre uheldige eksempler på, at SKAT ikke får registreret modtagelsen af fremsendte selvangivelser for selskaber. Dette uanset, at man kan fremvise en følgeskrivelse som dokumenterer, at selvangivelsen er indsendt rettidig.
Konsekvensen af den manglende registrering er, at SKAT rykker selskabet for selvangivelsen og opkræver gebyr på kr. 5.000 pr. selskab. Vi har oplevet afslag på vor anmodning om fritagelse for gebyret med henvisning til en afgørelse fra Landsskatteretten.
Der er to muligheder for fremover at være sikker på at undgå dette gebyr.
- Selvangivelsen sendes til SKAT i et anbefalet brev. Det er en bekostelig og besværlig fremgangsmåde.
- rgd revision varetager indtastningen af selvangivelsen elektronisk via TastSelv. Det kan vi imidlertid kun, hvis vi bliver autoriseret til at få adgang til selskabets elektroniske mappe hos SKAT.
Kontakt vores kontor for nærmere information.

