Samarbejdsrelationer

rgd revision er medlem af RevisorGruppen Danmark, RGD, som er en vidensbaseret organisation af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer. Organisationen blev etableret i 1992, hvor 13 danske revisionsfirmaer blev enige om at etablere et samarbejde. I dag omfatter RevisorGruppen Danmark 27 revisionsfirmaer med 68 kontorsteder, 255 statsautoriserede revisorer og cirka 1.550 medarbejdere. 

Hos rgd revision deltager vi aktivt i udviklingen af RevisorGruppenDanmark. Flere partnere og medarbejdere deltager i diverse udvalg under RevisorGruppen Danmark, og statsautoriseret revisor Karsten Madsen er formand for RevisorGruppen Danmark’s bestyrelse.

For mere information om Revisorgruppen Danmark henvises til www.revisorgruppen.dk.

I gennem RevisorGruppen Danmark er rgd revision medejer af Revitax, som er et specialfirma indenfor skat og moms. Revitax fungerer som vores primære samarbejdspartner indenfor skat og moms.

For mere information om Revitax henvises til http://www.revitax.dk.

International
MGI - vort netværk, din lokale kontakt på verdensplan

Stadig flere af vore kunder har af forskellige årsager brug for internationale kontakter. Derfor er vi medlem af MGI. Det er MGI's mål at yde sine kunder en bedre og mere alsidig service ved at knytte kontakter mellem revisorer og finansrådgivere i udlandet. Det betyder, at du kan undgå at kontakte et upersonligt revisionsfirma, når du ekspanderer ud over landets grænser.

MGI's netværk af revisorer tæller over 160 revisionsfirmaer i mere end 80 lande. Vi og de øvrige medlemmer af netværket vil gerne være helt sikre på, at vi henviser vore kunder til en velrenommeret revisor i et andet land. Derfor er vi alle underkastet en streng kvalitetskontrol for at kunne blive medlemmer. Alle medlemmer skal også kunne yde rådgivning og revision.

For dig som kunde indebærer det, at vi hurtigt kan sætte dig i forbindelse med en dygtig, lokal kontakt, når du har brug for bistand internationalt. Det kan være alt muligt fra etablering af et firma i Argentina til at finde ud af, hvad arbejdsgivere betaler i sociale bidrag til Østrig. 

For mere information om MGI henvises til www.mgiworld.com.

Opgaver, som kræver assistance udenfor rgd revision, løses via samarbejde med anerkendte specialafdelinger inden for bl.a skat, strategisk udvikling og IT. Det sker dog altid med rgd revision som koordinator.

Samarbejdspartner: